Nordkapp - lørdag den 22.07.2006
Fra Karasjok til Seskarö
I dag: 552 km. Total: 4956 km. Uha det blev lidt sent, før vi kom op, fik badet og spist morgenmad.
Først kl. 10:30 trillede vi ud fra campingpladsen. Vibe havde været så forudseende at tage bad i aftes, mens vi andre hyggede os i teltet. Så havde hun nemlig regnet ud, at hun kunne sove længe i dag. Vi havde talt om at besøge en samisk park i Kautokeino men tiden var løbet fra os og egentlig havde det vist heller ikke den store interesse. Vibe havde bekendtgjort, at hun kun ville vækkes, hvis der lå et stort shoppingcenter overfor parken...
Vejret var forrygende. Høj sol, stort set skyfrit og dejlig varmt. Til gengæld var bjerge og klipper snart væk og erstattet af store vidder med bevoksning og træer - ofte birk lige så langt øjet rakte.
Vejen mellem Kautokeino og Enonteko var skrækkelig dårlig. Den mindede lidt om de gamle tyskerveje af beton. Gadunk, gadunk og en masse grimme ujævnheder og huller. Måske ikke de store problemer for en personbil men lidt ukomfortabel i autocamper. Da vi nåede ned til E8, havde vi allerede besluttet at følge de hollandske pigers råd og følge E8 ned til Tornio og finde en campingplads dër. E8 var en lidt bedre vej men stadig med de dumme bump i fast rytme.
Frokosten blev indtaget ved en fin rasteplads ved en sø. Eftermiddagskaffen dukkede op som en pludselig mulighed, da vi så et skilt, der tilbød kaffe og dognuts for 49 cents. Ekstremt billigt. Det var selvfølgelig for at lokke turister ind i den velassorterede souvenirbutik - i øvrigt med rimelige priser. Udenfor stod bjørne, rensdyr og ulve udstoppet og på den anden side af vejen var en tilsvarende butik. Efter en pause fortsatte turen mod Tornio, hvor der skulle være en god campingplads. Vejene blev en anelse bedre efterhånden som vi kom nærmere byen og det lykkedes Marie, der havde overtaget rattet, at banke farten op i nærheden af 100 km./t. men så virkede det også lidt vildt bag i. Vi passerede polarcirklen, men det havde finnerne ikke gjort noget væsen ud af. Blot et skilt. Lige før Tornio by gjorde vi holdt ved et supermarked, der havde åbent på en lørdag aften! Vi handlede lidt ind og jo, finsk lakrids er billigt i Finland, så 3 pakker af det!
Nu var det Marie og Torben, der viste vej og sørme om de ikke drejede fra og over til Sverige. De havde en ide om, at den campingplads, som vi ledte efter, lå i Sverige. Vi kørte et lille stykke vej i Sverige, før vi drejede af mod Haparanda havn. Her var ingen campingplads, så vi måtte tilbage til hovedvejen E4. Efter et lille stykke vej, gik det mod en lille campingplads, ca. 12 km. ude. Det lød rigtigt i forhold til, hvad de hollandske piger havde fortalt. Og det holdt stik. Der var flot – og fredeligt. Det føltes næsten som om vi kørte mod Key West over en masse små broer og endte ude for enden på en ø, hvor der var god plads på en campingplads. Og også myg!
Aftensmaden skulle være torsketunger. Dem havde vi købt i Bjerkvik. De havde en meget mærkelig konsistens. Meget blævret. De smagte egentlig udmærket, men konsistensen var ikke så delikat… Nå, men så havde vi da prøvet det også! Heldigvis havde vi startet grillen op for hyggens skyld og et par pølser i køleskabet.
Forrygende dejlig aften. Da vi var på vej hen for at børste tænder, kunne vi se ilden gnistre lystigt i en lille hytte, der åbenbart var til fælles afbenyttelse. Her var rigtig dejligt at sidde, så det kaldte på en godnatøl.
Marie gik i sauna, vi andre i seng. Klokken var et.
